Lav gourmetmad med din egen rygeovn

Det er blevet en stor trend at spise sushi på landets restauranter samtidig med, at nogle også kaster sig ud i kunsten at lave det selv fra bunden. Hvis man laver det selv, kan man vælge forskellige typer fisk til formålet, herunder ål, laks, tun, rejer og krabber. Når man har prøvet, hvor godt det smager at lave sin egen sushi, kan man få lyst til at tage skridtet videre og tilberede fisken selv via en rygeovn.  

 

Ryg din egen fisk til sushien

Når man laver sushi fra bunden, er det super frisk fisk, man bruger til de små, lækre ruller. Her kan man med fordel supplere med varmrøget eller koldrøget fisk, der har en mere intens smag. Hvis man er i tvivl om, hvordan en sådan type tilberedt fisk smager, er det værd at anbefale, at man trækker på sine erfaringer med at spise enten varm- eller koldrøget fisk. Det kan for eksempel være fra de berømte røgede sild på Bornholm eller almindelig varmrøget laks fra supermarkedet eller fra diverse restaurantbesøg.

Skab en helstøbt gourmetoplevelse

Hvis man gerne vil forkæle sine smagsløg med en ægte, helstøbt gourmetoplevelse, når det handler om den fisk, man bruger til den hjemmelavede sushi, er det muligt at anskaffe sin helt egen rygeovn til tilberedningen af fisken. En rygeovn kan enten koldryge eller varmryge fiskene, alt efter hvilken smag, man ønsker. Det er især ideelt, hvis man ejer et sommerhus, hvor man både kan installere rygeovnen udenfor og også være i nærheden af en havn, hvor man kan købe friskfanget fisk.

Rygeovn: En lækker løsning

Måske forbinder mange en rygeovn med restauranter, fiskehandlere og cafeer, der bruger en sådan til rygning af deres store produktion af fisk. Derfor er det værd at nævne, at privatpersoner lige så godt kan investere i og montere en rygeovn til privat brug. De er yderst fornuftige i pris, og man kan vælge en størrelse, der passer til ens behov. Når man har købt en rygeovn, er den også nem at bruge. Man tænder op ved at lægge smuld i ovnens bund og antænde dette. I nogle rygeovne kan der være plads til det, der svarer til 25 ørreder, så der er også rig mulighed for at bruge den til større, private arrangementer. Dette vil være en ekstra lækker løsning, hvis familien skal fejre en særlig begivenhed.  

 

Lav asiatisk inspireret mad    

Når fisken er røget i rygeovnen, kan man enten bruge den i sushirullerne indeni rullerne eller ovenpå som pynt. Alternativt kan man også skære fisken ud i papirstynde skiver til det, som asiaterne kalder sashimi. Det ser meget elegant ud på tallerkenen og kan med fordel bruges som en enkel og meget appetitvækkende forret. Ønsker man at gå all in på det asiatiske look, kan man dække op med et lavt bord og sidde på gulvet, som japanerne gør. Dermed får man en helt anden kulinarisk oplevelse end den, man plejer, og dette kan vække både sind og sanser til live på en helt ny måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *